Det giver Beumer et forspring at kunne navigere i IoT-standarder

At kunder begynder at stille krav til sikkerheden i produkter, der er forbundet til nettet, er ikke længere bare en fornemmelse, de har ved Beumer. I dag er det ikke unormalt, at de modtager et spørgeskema med 200-300 spørgsmål fra kommende kunder om sikkerheden i deres produkter forud for en aftale. At kende IoT-standarderne på markedet har hjulpet med at navigere i efterspørgslen på sikkerhed.